om 1 times tid får jeg besøg af en mand, som gerne vil jokkes på. Først med sko og derefter med bare fødder. Ideen er, at jeg betragter ham som en forhøjning af gulvet. Jeg går hen over ham. Jeg ænser ham ikke. Hvis hans ansigt ligger der hvor jeg har tænkt mig at træde, så træder jeg på hans ansigt. Selvom jeg skal være ligeglad med ham, er det altså ikke lige meget hvem jeg er. Jeg er først og fremmest kvinde, jeg er klædt i hofteholder, strømper, stram nederdel og nedknappet skjortebluse. Makeuppen er smurt på og jeg dufter af dame.

Det er sex, men jeg skal ikke røre hans pik medmindre jeg kommer til at træde på den. Den er forøvrigt heller ikke stiv under jokke seancen.

Det er lidt vildt, sådan bare at træde på et andet menneske. Sandt grænseoverskridende. Specielt når man træder på hans ansigt. Jeg er sikker på at udtrykket i mit røber, at jeg bestemt ikke synes jeg bare træder på en forhøjning i gulvet. Bort set fra, at det faktisk er svært at holde balancen på selv et stort hovede. Eller på en rund mave … og prøv du lige at holde balancen hen over et ben.

Jeg hopper også en del. Op på maven, op på brystkassen, ned fra og små englehop imens jeg står der … så længe jeg kan holde balancen.

I starten er jeg forsigtig – har meget besvær med at holde balancen, er langt væk fra hals og hovede. Men efterhånden som tiden går bliver jeg mere modig og til sidst føler jeg mig ret sej og vader rundt på manden som var han mit gulv. Og han er sød og opmuntrer mig med små ord og lyde “flot” … “du er go’” og smil, der selvfølgelig ind imellem bliver lidt anstrengte

Når tiden er gået hagler sveden af mig. Kunden pakker videokameraet sammen og går hjem, hvor resten af seancen foregår.

Jeg har studeret lidt på Youtube og kan se, at trampling ofte er en dominans leg og selvfølgelig er det meget dominerende sådan bare at træde på et andet menneske. Men man kan godt lege legen uden at skælde ud hele tiden. Synes jeg.

Det var en jeg ikke kendte på forhånd, men han havde booket tid. “Nå, hvad kan vi så finde på” sagde han, da han havde slængt sig i min lænestol. Jeg smilede hjerteligt (håber jeg) og forklarede, at den stod på dansk og fransk medmindre han havde bestilt noget andet forud.

“Ja så, jamen så gør vi det” svarede han

Han lagde sig på min seng, afventende med armene ud til siden. Jeg gik i gang med små kys på kroppen og kærtegn. Gjorde min mund tilgængelig, men fornemmede at der ikke var den store interesse.

Jeg gik til pikken. Den var omskåret, hård og lige. Underlivet stivnet på madrassen, kiggede op og noterede, at der ikke var øjenkontakt.

Jaså.

Under hele seancen kom der næsten ikke en lyd fra manden. Jeg steg på ham og han åbnede øjnene og kiggede, mærkeligt fraværende, på kussens op og ned over hans stille stive pik.

Så fik jeg en god ide.

“Har du lyst til at slikke mig lidt?” spurgte jeg. … “hmmm” lød svaret og og ansigtsudtrykket var modvillig, men han bevægede sig mod kussen. Han slikkede mig lidt på siden af de ydre kønslæber og lidt imellem de indre, men undgik, eller fandt ikke, klitoris. Heldigvis holdt han hurtigt op igen – gav sig så til at kneppe mig mekanisk med strakte arme, væk fra min krop. Efter et par min.s spidning kom der et næsten uhørligt suk (men jeg hørte det) og han var færdig.

Så lagde vi os tilrette ved siden af hinanden og han blev til en snakkesalig og venlig fyr.

Jeg spekulerer lidt på om det var godt for ham. Det kan jeg ikke vide. Vi har forskellige måder at udtrykke os på når vi dyrker sex.

Billede her

Når jeg bliver interviewet om mit job bliver jeg næsten altid spurgt om farlige voldelige kunder. Om jeg har været udsat for noget og hvis jeg er flink fortæller jeg om de eneste 2 gange hvor jeg et kort øjeblik blev nervøs for at få et par på hovedet.

Inspireret af en fortælling fra en kollega på den anden side af jorden, kommer her et par beretninger om de eneste 2 kunder jeg nogensinde har vurderet potentielt farlige

Første gang var i starten af min luderkarriere. Det var en hurtig, højt og meget snakkende mand, som ikke forud havde forklaret hvad han ville. Nu sad han overfor mig og bad mig om at svine ham til, sparke ham, spytte på ham, ydmyge ham. Jeg prøvede at afbryde ham og fortælle, at dels var jeg elendig i rollen som tilsviner og dels havde jeg slet ikke tid til at omstille mig til noget der lignede. Men han fortsatte, pjat med mig, jeg skulle bare gøre og sige sådan og sådan. Jeg prøvede virkelig at sige, at det hverken kunne, ville eller havde jeg tid til. Jeg prøvede på alle mulige måder, og kunne til sidst mærke, at jeg under ingen omstændigheder ville betjene denne mand, Men det sank først ind da jeg kort og klart sagde NEJ..

Da jeg viste ham ud prøvede jeg at opbløde på situationen, sagde at jeg var ked af ikke at kunne opfylde hans ønske og lagde en hånd på hans skulder, kan du nu have en god aften (ja, det sagde jeg). Men han verfede min hånd af skulderen, vendte sig hurtig om og jeg så i hans hidsige øjne, at han følte sig ydmyget og vred. Jeg trådte forskrækket tilbage og ventede stiv af skræk de par sek. det tog før han igen vendte sig om, gik ud og smækkede døren efter sig.

Jeg forstår godt situationen. Han sidder og har blottet sig overfor mig – jeg er så “flink” så jeg bliver utydelig – han blotter sig endnu mere og opgiver (eller glemmer) at pejle efter mine signaler og så pludselig får han et rødt stopskilt op i hovedet. En klar afvisning og ikke før det er alt for sent at gemme sig.

Jeg synes efterfølgende at ansvaret var mit og jeg håndterede det dårligt. Men jeg synes jeg er blevet bedre

——————————————————-

Den anden var en soldat. En lille tætbygget og tætklippet mand i 40erne. Vilde øjne, hurtige bevægelser, usammenhængende. Da han kom ind tænkte jeg, gade vide hvad han er på, men han var hurtig til at forklare mig hvad der var galt. Han havde set for meget myrderi, brutalitet, afstumpethed. Han havde selv myrdet og så var han kommet hjem og var langsomt blevet syg – kunne ikke finde sig til rette nogen steder – han var vurderet farlig, havde været indlagt, folk turde ikke komme i nærheden af ham … han var sindsyg – havde fået erstatning og pension …. imens han talte og talte blev stemmen højere og engang imellem brølede han ligefrem (og spurgte om jeg blev bange, for det blev alle andre)

Og så kom han i tanke om hans sydamerikanske veninde. De havde haft et skænderi og hun havde vist tævet ham og han havde tævet hende. Det var fordi hun var ham utro – den lille luder – og hun løj – og han var ved at miste hende. Så blev han grådlabil. Indtil han kom i tanke om hvor forfærdelig hun var. Han regnede med, at en af dem ville myrde den anden en dag.
Det gik hele tiden op og ned med stemningslejet. Engang imellem kom han i tanke om mig og hvorfor han var her og han sagde og gjorde noget der skulle simulerer liderlighed. Men hele tiden blev han distraheret af de uretfærdigheder der tidligere var overgået ham.

Jeg tænkte, enten faker han for at gøre sig interessant eller også er han utilregnelig. Jeg følte ikke den store fare personligt, men givet at han ikke fakede, kunne jeg ikke regne graden af utilregnelighed ud. Tænk hvis han blev psykotisk og forvekslede mig med en der skulle bekæmpes.

Jeg tænkte, at jeg holdt mig på den sikre side, modsagde ham ikke, lyttede “chokeret” (uretfærdighederne begået imod ham var overvældende) og var utålmodigt efter at få bukserne af ham og få ham udløst.
Det her var for ca et år siden, og for et par dage siden var han på besøg igen. Samme højråbene insisteren på at han var farlig og jeg fortalte ham, at jeg ved hans sidste besøg momentvis, var blevet usikker på hans tilregnelighed. Han så chokeret og småsåret på mig, Hvordan havde jeg overhovedet kunne få den tanke!

Han var forøvrigt ikke dansk

Min kollega i Australien, som heller ikke har været udsat for vold på arbejdet, havde denne tilføjelse, som jeg oversætter frit og tilslutter mig:

Selvom jeg ikke har oplevet vold på i mit arbejde som sexarbejder, er der mange af mine kollegaer, der har. Faktisk er der mange arbejdere i alle brancher, der har oplevet vold (jeg har ihvert fald i min tidligere branche)  men for sexarbejdere er der mindre støtte og begrænsede muligheder for at beskæftige sig med hændelserne på grund af kriminalisering og diskrimination. I mange tilfælde er lovene omkring sexarbejde ansvarlig for at sexarbejdere er mere sårbare end andre på arbejdspladsen. Vi skal også huske, at for kvinder, er vold mere tilbøjelige til at være en del af vores hjemme liv end vores arbejdsliv, uanset hvilket job vi har. Så at spørge mig, om hvor mange gange jeg har været udsat for vold på arbejde, bare fordi jeg er sexarbejder er lidt latterligt, upassende og uheldigt. Forestil dig at spørge hver eneste kvinde, man møder, hvor mange gange de har været udsat for vold fra en partner eller familiemedlem som en del af normal samtale.